Hvad er Visdom?


Der er ingen tvivl om at visdom er noget af det vigtigste vi mennesker kan benytte os af, for at vores liv kan få dybde og mening. Der ligger i selve ordet en forvisning om, at det er for sindet, hvad vand er for blomster eller hvad sol er for kornet på markerne. Visdom er en højt skattet egenskab, og den synes nært forbundet med de højeste etiske kvaliteter, vi værdsætter og værner om. Men hvad gemmer der sig bag dette vigtige ord?

Hoved og hjerte

Visdom udvikles når hovedets og hjertets egenskaber forenes. Man kan bruge et billede og sige at hovedet giver bredde og hjertet giver dybde. Hver for sig er de vigtige, men sammen skaber de et nyt felt, der rummer lys og varme. Visdom er således både et fugleperspektiv med overblik og udsyn, og samtidig en indre forbundethed med alt levende og livets helhed. Det er en dyb viden, som er forbundet med medfølelse og identifikation med helheden. Derfor er visdom både knyttet til hjerte og hoved, til empati og forståelse.

Viden og visdom

Viden og visdom er ikke det samme. Viden er en ophobning af data, og lige meget hvor mange informationer vi samler, så giver det ikke af sig selv nogen visdom eller indsigt. Det er blot fakta eller fragmenter af data. Visdom rummer en helt anden kvalitativ dimension. Hvis vi siger at viden er som todimensionelle plader, så kan vi lægge lige så mange plader ovenpå hinanden vi ønsker, uden at det vokser i højde. Dybden eller højden kommer ikke ved ophobning. Der må en forvandling til, før det bliver til en tredimensionel rumlighed. Denne rumlighed med dybde og højde er visdom.

Visdommens mange symboler

Der er en utrolig rigdom på visdomssymboler i verdens forskellige kulturer, og et studium af dette er en port ind til megen dybere viden og mange intuitive indsigter. Den græske gudinde, Pallas Athene, var visdommens gudinde, og hun blev også kendt under det romerske navn, Minerva. Rosenkreuzerne benyttede i den europæiske renæssance Athene som et af de centrale symboler på deres åndelige virke. Øjet er også blevet forbundet med visdom, og der findes noget, som kaldes Buddhas Øjne, og som viser det altseende blik fra den vågne Buddha. Sophia er det græske ord for visdom, deraf ordene theo-sophia, guddommelig visdom, som Blavatskys impuls blev kendt gennem, og antroposofi, menneskevisdom, som Rudolf Steiner navngav sin impuls. Et væld af symboler findes overalt i verden, og de viser alle veje til tilværelsens dybere dimensioner og værdier.

Flere former for visdom

Man kan tale om flere former for visdom, og vi vil her foretage en opdeling i tre forskellige former for visdom, der supplerer hinanden, og som samtidig er som stadig dybere lag i menneskeånden og viser hen til vores højere muligheder. Vi vil skelne mellem livsvisdom, spirituel visdom og esoterisk visdom. Alle tre former for visdom har hver deres betydning for det enkelte menneske og for vores fælles fremtid på Jorden.

Livsvisdom

Der tales ind imellem om visdom som en særlig egenskab, der kan kultiveres, efterhånden som et menneske får mange livserfaringer, og såfremt disse erfaringer kan høstes og forvandles på en særlig måde til noget endnu mere raffineret, som giver udsyn, perspektiv og dybde. Denne egenskab giver mulighed for at træffe kloge beslutninger, se tingene i et større helhedsperspektiv og vise hensynsfuldhed og langsigtet omtanke. En sådan form for visdom er en vigtig og værdifuld realitet, og man kunne også kalde den konventionel visdom eller simpelthen den livsvisdom, som modning og mange erfaringer har mulighed for at udvinde. Der er virkelig brug for livsvisdom i både samfundslivet og i vejledningen for det enkelte menneskes udvikling. Ikke mindst i en tid, hvor ungdommen og de hurtige forandringer danner overskrifter og trends, og hvor tilværelsens dybere væren og værdier let forsvinder af syne. Livsvisdom er en skat, som rummer store værdier til os alle. Det er som en afrundet frugt, der er resultatet af mange bestræbelser og prøvelser.

Spirituel visdom

Verdens kulturer og spirituelle traditioner rummer en universel visdom, som er blevet givet til menneskeheden af fremskredne sjæle og oplyste, og som er menneskehedens fælles arv og rigdom. Denne visdom ligger i forlængelse af livsvisdommen og inddrager altid direkte og bevidst livets spirituelle dimension. Den er blevet levendegjort gennem verdens spirituelle skrifter og i de store vejlederes liv og virke, som har inspireret og fortsat inspirerer milliarder af mennesker. Den spirituelle visdom kommer også til udtryk i kunsten og filosofien, og i videnskabens mange opdagelser ligger kim til den, når dybderne i denne viden udfoldes i den menneskelige bevidsthed.

Esoterisk visdom

Esoterisk betyder indre eller tilgrundliggende, og esoterisk visdom er baseret på indsigter og erfaringer, opnået gennem meditation og højere sanseopfattelse. Den esoteriske lære er en sammenhængende forståelse af mennesket og kosmos, som både udspringer af årtusinders spiritualitet og af nye indsigter. Den kendes den under mange forskellige navne, fx brahma vidya, gnosis, hermetik, rosenkorsvisdom, sufisme og teosofi. I de spirituelle traditioner har det hidtil været således, at den esoteriske visdom ikke kunne direkte udtrykkes offentligt, men at det krævede megen spirituel praksis og forberedelse at få adgang til den. Den esoteriske visdom var indsigter, som hørte til indvielsesvejen eller oplysningens vej. I vores tid deles denne esoteriske visdom for første gang i fuld åbenhed gennem de mange udtryk, som den har fået siden slutningen af det nittende århundrede. H. P. Blavatsky var den første, som i nyere tid gav en omfattende, frit tilgængelig introduktion til denne ’hemmelige lære’, som nu tilbydes alle interesserede, også gennem de senere udviklinger i fx Alice Baileys forfatterskab.

Syntese af Øst og Vest

Visdommen har fået forskellige udtryk, eksempelvis i Øst og Vest, og selvom man undertiden taler om visdomstraditionen, så er der i realiteten mange visdomstraditioner, alt efter hvilken udtryksform den har fået gennem tiden og i dag. Generelt kan man sige, at der er tilgange til visdommen i Øst, som har deres komplementære udtryk i Vest. Raya yogaens eksponenter har vist dybe veje til Selvet gennem meditationens praksis, og i nyere tid har denne yogagren fået mange udtryk. Tilsvarende har den hermetiske tradition i Europa rummet en træning af sindet og hjertet, som dog har måttet være delvist utilgængelig på grund af kristendommens ’visdomsmonopol’, især i den romersk, katolske kirkes enevældige dage i middelalderen. I dag finder der en syntese sted af Østens og Vestens visdom, som på en hidtil uhørt måde giver de mange visdomssøgende mennesker indre rigdomme til et åndeligt liv i den moderne virkelighed.

Gammel og ny visdom – levende visdom

Ofte tales der om visdommen som en ældgammel arv. Aldous Huxleys ’Philosophia Perennis’ er et sådant eksempel, hvor verdensreligionernes righoldige kernepunkter blev sammenlignet på en måde, der viste hen til et større helhedsbillede. Teosofien taler ofte om den ældgamle eller tidløse visdom, som er menneskehedens fælles eje på tværs af kulturer og traditioner. Dette er vigtigt. Men det er lige så vigtigt at huske at visdommen også er et kildevæld, der konstant finder nye udtryk, og som åbenbarer nye horisonter for den menneskelige bevidsthed under udvikling. Den moderne esoteriske lære bygger på de gamle indsigter, men afdækker samtidig nye lag og åbner for indsigter, der ikke har eksisteret tidligere på samme måde. Visdommen er således evolutionær – levende og i fortsat vækst.

Levende etik

Visdom er uløseligt integreret med etik, og kommer altid til udtryk gennem menneskelige ytringer som medfølelse, tilgivelse, naturlig selvforglemmelse og tjeneste. Spiritualitetens klareste manifestation er, når et menneske i sit eget liv er et levende eksempel på visdom og medmenneskelighed. Det er derfor helt centralt at fastholde visdommens etiske aspekt, fordi visdom må vise sig i levende handling og gennem det levende eksempel – den største inspirationskraft, der findes. Spiritualitet viser os, at vi alle udgør én universel enhed, og at alt, hvad den enkelte gør, påvirker alle andre. Det lægger et stort ansvar på den enkeltes skuldre, men det giver også håb for en bedre verden, da sandheden om at energi følger tanken betyder, at vi er med til at skabe en bedre verden ved at tydeliggøre vores helhedsforståelse i hjerte og sind. Dette er altid det første skridt i retning af ydre forandring. Morgendagen findes i vores bevidsthed.

En hårdt tiltrængt ressource

Visdom er den mest behøvede ressource i dag. Visdom behøves i det personlige og sociale liv, i politik og business, i kultur, religion og videnskab. Visdom er for den menneskelige bevidsthed hvad regn er for markens afgrøder og hvad lyset er for de grønne vækster. Der er stor åndelig nød i dag. Visdom er hårdt tiltrængt. Center for Levende Visdom er dedikeret til at fremme visdommens vækst og udtryksmuligheder, så denne kostelige ressource mere og mere kan komme til at sætte dagsordenen for vores hverdag og for verden som helhed.

”Visdom er åndens videnskab, og indebærer dygtighed i handling
som resultat af forståelsens lys og den udviklede kærlighed.”


Alice Ann Bailey


OBS



120 besøg siden 23.08.07 
Opdateret 26 08 2010 
af Arne Frejbæk